Ratepension 

Når du vælger at spare op på en ratepension, vælger du også at få økonomisk tryghed. Som navnet siger, udbetales en ratepension i rater og er derfor en god afløser for din løn. Udbetalingsperioden er mellem 10 og 30 år. Når pengene udbetales, skal du betale almindelig indkomstskat, og der kan ske modregning i folkepensionstillægget.  

Du bestemmer selv, om du vil indbetale på én gang, eller om du vil indbetale løbende. Når du indbetaler på din ratepension, kan du få nogle skattemæssige fordele, der afhænger af, hvor meget du tjener. Du kan også være berettiget til et ekstra pensionsfradrag afhængig af din alder, og hvor meget du indbetaler.  

Har du spørgsmål til din pension eller har du brug for et pensionstjek, så hjælper vi dig gerne godt på vej.