Nybyg og ombygning
Fra drøm til virkelighed
Nogle vil gerne starte helt fra bunden. Andre behøver ikke at flytte for at realisere boligdrømmene. Uanset om det er nybyggeri eller ombyg, du står overfor, har du sikkert en masse drømme og forventninger til, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud. Og du har også en masse planlægning foran dig. Drømmer du om at bygge nyt eller om, så hjælper vi dig igennem processen.
I byggeprojekter er det vigtigt at starte med en overordnet plan, så vi kan lave en præcis beregning og rådgive om finansiering – også til de ekstra udgifter, der kan dukke op undervejs.
Går du med planer om at bygge om, bygge til eller bygge helt nyt hus, så kontakt din rådgiver for at aftale et møde, hvor I sammen får et overblik.
Byggekredit til dit ny- eller ombyggeri
Når du bygger nyt eller bygger om, kan du få brug for en kredit til at betale udgifterne, mens byggeriet står på. Byggekreditten er et tilbud til alle helkunder, og gælder for byggeprojekter på din private bolig eller sommerhus. Byggekreditten bruges som mellemfinansiering, mens byggeriet står på, og gælder i op til et år. Går du med byggetanker? Så lad os tage en snak om dine muligheder.
Tre fif til at komme godt i mål med byggeriet
- Det er vigtigt at have det rigtige hold omkring sig, som kan hjælpe i forløbet. En god idé er at have en advokat med ind over kontrakterne. De færreste har styr på, hvad der sker, hvis f.eks. byggefirmaet går konkurs, eller der konstateres byggesjusk.
- Det kan også være en god idé at få en uvildig byggeteknisk rådgiver til at føre syn med byggeprojektet og sørge for at udførte arbejde laves til aftalt tid og i ordentlig kvalitet.
- Det er vigtigt at have en god, økonomisk sparringspartner på sidelinjen – for økonomien er vigtig før og under byggeriet – men også efter. Når du drømmer om et nyt hus, er det vigtigt, at du ikke bygger så dyrt, at du ikke har råd til den hverdag, og det liv, du drømmer om i huset.
Hvilken type nybyggeri vil I have?
Har du besluttet at bygge nyt, er noget af det første, du skal tage stilling til, om du vil bygge med et typehusfirma, en arkitekt eller gøre det selv.
Typehus
Med et typehus får du gennemprøvede løsninger, som du kan se, inden du køber. Typehuse er som udgangspunkt billigere end arkitekttegnede, og økonomien er aftalt. Her får du løsninger, som flere andre også har, og ofte vil individuelle løsninger være dyre.
Arkitekttegnet
I et arkitekttegnet hus får du en bolig, som er unik, og nøjagtigt som du vil have det. Til gængæld tager processen typisk længere tid, og prisen er ofte højere.
Selvbyg
Kan du bygge selv, er det vigtigt at have et godt overblik, så budgettet ikke skrider. Derfor er sparekassen altid en vigtig samarbejdspartner, da et godt, gennemarbejdet budget er med til at skabe trygge rammer.
Det gode og realistiske budget – med en buffer
Du har lavet et grundigt budget og sat penge af til alt: fliser, haveanlæg, lidt ekstra værktøj og så videre. Men næsten uanset forberedelse og hustype, så kommer der ekstra omkostninger til.
Typisk er prisen på byggeriet fastsat ud fra devisen, at alt kører efter planen. Men det gør det sjældent. En tommelfingerregel er derfor at have en buffer på omkring 10% til alt det, som dukker op undervejs.
Fortæl os om dine drømme på et møde
Sammen med din rådgiver i Sydjysk Sparekasse får du gennemgået byggeprojektet, og hvad det betyder for din økonomi. I gennemgår forskellige muligheder for finansiering af byggeriet, og finder den løsning, der passer bedst til dig. I gennemgår også de økonomiske konsekvenser ved valg af realkreditlån, og om du ønsker kurssikring.
Uanset om der er tale om ombygningsprojekt eller nybyggeri, skal projektet værdiansættes af Totalkredit. På mødet aftaler I, hvornår sparekassens vurderingsansvarlige kan komme ud og kigge på jeres bolig.
Skal vi tage en snak om dine muligheder?
Kontakt os