Indsigelser ved kortmisbrug
Er der hævet beløb på din konto, du ikke kan genkende eller passer beløbet ikke?
Er der hævet beløb på din konto, du ikke kan genkende eller passer beløbet ikke?
Hvis du har mistanke om misbrug på dit kort, har du som kortholder i visse tilfælde mulighed for at få tilbageført en betaling, der er gennemført med dit Dankort, Mastercard eller Visa-delen af dit Visa/Dankort.
Hvornår kan jeg gøre indsigelse?
Du kan gøre indsigelse i flere forskellige situationer. Det kan for eksempel være, at:
- du har opsagt et abonnement, men forretningen fortsætter med at trække penge
- der er blevet trukket et højere beløb end aftalt
- du ikke har modtaget den vare, du har købt på nettet
- du har modtaget en forkert vare
- du har returneret en vare, men ikke har fået pengene retur
- du har betalt for den samme vare flere gange
- du har fået stjålet eller tabt et kort, der er blevet misbrugt
Husk:
Du skal altid først selv forsøge at løse problemet med den forretning, du har handlet ved. Kan I ikke løse problemet og beløbet er trukket via et kort, kan du gøre indsigelse længere nede på siden.
Mobilepay indsigelser
Har du betalt med MobilePay til en privatperson?
Når du bruger MobilePay ved private køb og derved overfører penge til en privatperson, har du ingen indsigelsesmuligheder. I sådanne tilfælde kan du kontakte MobilePay på tlf. 70 80 39 00.
Har du betalt med MobilePay til en virksomhed?
Hvis du har brugt MobilePay til at betale med på en hjemmeside eller i en butik, har du samme indsigelsesmuligheder, som hvis du brugte et betalingskort.
Identitetstyveri
Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet, skal du reagere på det. Kontakt Digitaliseringsstyrelsens hotline for identitetstyveri på 33 98 00 98. Hotlinen har døgnåbent.
Tre ting du skal have styr på, inden du laver en indsigelse
1. Start med forretningen
Det første du skal gøre, er at kontakte den forretning, du har handlet med, for at se om I kan løse problemet. Vi anbefaler, at du kontakter forretningen via e-mail, så du kan dokumentere, at du har forsøgt at løse problemet. Hvis du og forretningen ikke finder en løsning inden fire uger, skal du lave en indsigelse.2. Husk tidsfristen
Tidsfristen for indsigelse er normalt 14 dage efter, at du er blevet opmærksom på, at der er noget som ikke stemmer. Jf. betalingstjenesteloven skal indsigelse dog være foretaget senest 13 måneder efter, at beløbet er hævet på din konto.3. Få styr på dokumentationen, inden du går i gang.
Før du går i gang, skal du:
- have dit MitID klar
- have dit personnummer klar
- have dit kortnummer klar
Har du ikke MitID, kan du kontakte sparekassen på tlf. 74 99 74 75.
Ofte stillede spørgsmål om indsigelser
Hvordan behandler I min indsigelse, og hvor lang tid tager det?
Hvornår får jeg pengene sat ind på min konto?
Skal jeg spærre mit kort?
Spær kort
Koster det noget?
Du kan se vores gebyrer her