Vi sænker renten på indlån
Vi sænker renten på indlån
Med baggrund i Nationalbankens renteændring på 0,25% den 13. september 2024 sænker Sydjysk Sparekasse den nominelle rente på indlån for privat- og erhvervskunder.
Indlån
Vi sænker renten med op til 0,25 procentpoint på en række indlånskonti med variabel rente, herunder opsparinger med og uden binding, pensionskonti, børne- og ungekonti mv.
Vi ændrer ikke på indlånsrenten på almindelige lønkonti, budgetkonti og transaktionskonti til erhvervskunder.
Renteændringen gælder pr. 15. november 2024.
Renteændringen gennemføres i henhold til sparekassens almindelige forretningsbetingelser.
De berørte kunder får direkte besked.